Jeg hedder Aida, og jeg er født i 1959. Jeg er gift med Jan og vi har 2 voksne børn og 4 børnebørn, som ikke bor hjemme.
Jeg har arbejdet som dagplejer siden 2015. Før det, arbejdede jeg som pædagogmedhjælper i Viskinge børnehus i 15 år.
Jeg tog pædagogisk assistent uddannelsen, og blev færdig i 1999. Siden har jeg taget førstehjælpskursus og andre relevante kurser.
Jeg bor i hus i Svebølle, hvor børnene har sin hverdag. Jeg har legeværelse med aktiviteter og legetøj, som børnene bruger aktivt sammen med mig hver dag. Der er også en hyggesofa, hvor jeg og børnene sidder og læser bøger. Udenfor har jeg en hyggelig legeplads med bl.a. legehus og sandkasse hvor børnene leger sammen med mig, og de øver sig i at bruge deres fantasi og der er mulighed for at bruge kroppen på mange måder.
Jeg er meget glad for at arbejde som dagplejer og jeg trives meget med at hjælpe børnene med at have en god og tryg hverdag, så de har lyst og overskud til at udvikle sig. Jeg prioriterer tid til at støtte det enkelte barn i sin udvikling og evne til at indgå i fællesskab
Jeg er glad for sang og musik og vi synger hver dag. Derudover er jeg glad for at tale med børnene, og jeg giver gerne et kram når der er brug for det. Jeg er god til at se og lytte til det enkelte barns behov, og få involveret dem i fællesskab, så de lærer at være sammen med andre.
Det er vigtigt for mig at prioriterer tid, nærvær og omsorg i min dagpleje. Mit daglige arbejde tager samtidig udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner, så jeg kan hjælpe børnene med at udvikle sig på alle punkter, både sprogligt, motorisk og socialt.
Når børnene kommer om morgenen til min dagpleje, spiser nogle morgenmad og børnene leger med det de har lyst til. Når alle er mødt ind og har sagt farvel til deres mor og far, så har jeg morgensamling med alle børn, hvor vi starter med at synge bl.a. navnesang, og derefter lidt andre fagte sange, som er tilpasset den alder børnene har.
Om formiddagen har jeg planlagt aktiviteter, som b.la. kan være kreative projekter, leg udenfor eller indenfor, gåture i lokalområdet. Jeg er aktiv sammen med børnene og det er vigtigt for mig, at børnene er med til så meget de selv kan, afhængig af alder.
Herefter spiser vi middagsmaden i køkkenet og alle børn får en middagssøvn.
Om eftermiddagen får børnene eftermiddagsmad og så leger de videre indtil de bliver henter.
Jeg går i legestue med fire andre dagplejere, og deres børn, én gang om ugen, så børnene får mulighed for at mødes med andre børn i en større gruppe, så de kan lege og lave aktiviteter med flere af gangen. Det giver dem gode oplevelser og er bl.a. med til at gøre dem robuste til at starte i børnehave, hvor der er flere børn.