Overgange
I dagplejen vægter vi overgangen fra dagpleje til børnehave højt, og vil gerne bidrage til at det bliver en god og tryg oplevelse for barnet.
Dagplejeren går på besøg i de pågældende børnehaver, og der er et stort samarbejde mellem dagpleje og børnehave.
Vi samarbejder også med forældrene om at hjælpe barnet med at være så klar til børnehavestart som muligt. Dagplejer har dialog med forældre om hvad dagplejer kan arbejde med i sin pædagogiske hverdag og hvad forældre kan arbejde med hjemme. Fælles fokus er, at barnet skal understøttes i sine positive forventninger til børnehavestart.
Børnehaven inviterer også dagplejeren til sociale aktiviteter i børnehaven.
Herudover er der selvfølgelig også opstartssamtaler mellem jer forældre og den pågældende børnehave.
Det kan du læse mere om på hjemmesiden for den valgte børnehaven.