Jeg hedder Jette Sivertsen Storgaard og er en årgang 1978. Jeg har 2 piger, Lærke fra 2003 og
Lykke fra 2005, jeg bor på en stille villavej i Snertinge.
Jeg har et allergivenligt hjem, hvilket hos mig betyder at jeg ikke har faste tæpper og huset er røg og
dyrefrit.
Jeg har været dagplejer siden 2016. Inden da tog jeg en uddannelse som butiksassistent med
speciale i legetøj.
Jeg vægter legens værdi højt, da den kan tilpasses det enkelte barns udvikling, sådan at alle børn
føler sig unikke og værdifulde. Vi bruger meget tid på sang og rytmik og har meget fokus på
motorik i vores hverdag, da det samtidig styrker vores børnefællesskaber.
Jeg blev DGI- dagplejer i 2022 hvilket betyder at vores hverdag tager udgangspunkt i et kropsligt
dannende miljø. Da kroppen husker bedre end hjerne. Vi integrere en masse forskellige
bevægelser i løbet af vores dag. Jeg er på kursus en lørdag om året for at får mit re-certificeringen
hvor vi samtidig har forskellige temaer. Sidst jeg var afsted tog det udgangspunkt i leg i
uderummet. Det passer perfekt da vi er meget ude og sanse vejr og vind samt se de forskellige
årstider.
Jeg tilbyder god plads, da vi bruger hele huset. Jeg gør meget ud af at have forskellige
læringsrum/legezoner. Vi har et værelse hvor vi opbevare alt vores legetøj og der er små
legestationer. Men vi elsker at bruge stuen til masser af aktiviteter. Det kan blandt andet være
motorikbaner, bilbaner, div. legemiljøer - ja det er kun fantasien der sætter grænsen.
Udendørs har jeg en indhegnet have der giver lyst til at gå på opdagelse. Samt børnene kan boltre
sig, rutsje, spille bold m.m., en dejlig stor overdækket sandkasse, hvor vi kan sidde i skygge om
sommeren og i læ om vinteren. Min have har både græs og et stykke med fliser, hvor der er rig
mulighed for at køre på diverse køretøjer. Vi har også et udekøkken hvor vi laver masser af
muddermad.
Desuden bruger vi vores nærområde meget, bl.a. giver vi fiskene i branddammen mad, kigger på
brandbiler og ambulancer på brandstationen, ser de forskellige årstider på Særslev enge og
bruger tunnelen til at høre ekko.
Hos mig gør jeg meget ud af at både børn og forældre skal føle sig velkomne og trygge. Uden
tryghed sker der nemlig ingen udvikling. Alle børn skal føle sig set og hørt og inddraget i og kende
de daglige rutiner.
Mine 4 vigtigste nøgleord er:
Omsorg i form af masser af knus og nærvær
Tid det har vi masser af vi har nemlig ikke travlt.
Børnefællesskaber, da vi alle skal have det godt i gruppen.
Bevægelsesglæde i vores hverdag.
Vores dagligdag er genkendelig, da det skaber tryghed og trivsel. Jeg tilpasser også dagen efter
børnenes behov, så der er også plads til at slappe af nogle dage, hvis det er det de har brug for.
Jeg tilbyder morgenmad til kl. 7:30 og når alle børn er kommet spiser vi formiddagsmad ved 9-
tiden. Alt kost i dagplejen er sund og varieret, sådan at vi får brugt alle vores smagssanser.
Derefter kan vi bruge formiddagen på enten udendørs eller indendørs leg/aktiviteter. Vi kan meget
godt lide at være ude i alt slags vejr, så vi rigtig kan mærke alle årstiderne.
Vores lege/aktiviteter tager udgangspunkt i hvad vi har fokus på lige her og nu. Vi arbejder efter nogle skemaer der hedder tegn på læring, som tager afsæt i vores 6 læreplanstemaer:
*Alsidig personlig udvikling, som går meget ud på at give børnene gåpåmod og få alle til at være
en del af legen.
*Social udvikling, som går ud på at hjælpe børnene med at skabe relationer, samt at hjælpe dem
til at være en del af et større fællesskab.
*Kommunikation og sprog, hvor vi kan lave sanglege med fagter, da dette kan tilpasses alle aldre.
*Krop, sanser og bevægelse, hvor vi laver masser af motorik og stimulerer alle sanserne.
*Natur, udeliv og science, vi undersøger naturen og dens mange dyr og planter, som f.eks.
krible-krabledyr.
*Kultur, æstetik og fællesskaber, vi snakker om årets mange højtider, og snakker om dem der er
aktuelle i den måned.
Efter en masse leg og bevægelse er det tid til frokost, som vi spiser mellem kl. 11-12 og derefter
er det tid til at sove. Når børnene er færdige med at sove, vil der blive serveret eftermiddagsmad
og der vil igen være rig mulighed for at lege indtil de bliver hentet.