Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Mette Schneider Christensen

Dagplejer Mette Christensen

METTES DAGPLEJE
Sandbjergvej 27, Rørby, 4400 Kalundborg

Jeg hedder Mette, bor i Rørby sammen med min mand Mike.
Jeg har 3 voksne børn, hvoraf den mindste på 21 stadig bor hjemme (lidt endnu), og ikke mindst, har vi også 2 katte.
Jeg er født i 1970 og nået den voksne alder, hvor jeg også er beriget med 3 skønne børnebørn.

Jeg har været ansat som dagplejer siden 1995, så der har været mange små fodtrin igennem huset, i alle de år.
Tiden har ændret sig igennem alle de år og jeg har deltaget i relevante kurser gennem årene. Jeg har altid lagt vægt på det nærvær, vi som dagplejere kan give børnene, og nogle trygge fysiske rammer.

De fysiske rammer her hos mig, består af et dejligt parcelhus, stor lukket have med bl.a. sandkasse, gynger og græsplæne, hvor børnene kan lege og bevæge sig. Indendørs har jeg et legeværelse med meget forskelligt legetøj, men i det daglige benytter vi hele huset til aktiviteter, som er alt fra musik, dans og kreativitet, og til hvad dagen og humøret ellers er til.

De styrkende pædagogiske læreplaner er det vi arbejder efter her i dagplejen. De giver os nogle gode redskaber at arbejde med, hvilket bl.a. vil sige tid til det enkelte barn, fordybelse og ro, omsorg og fællesskaber. Jeg lægger vægt på at møde børnene hvor de er, men jeg har også en plan for ugen, så jeg ved at børnene kommer rundt omkring alle emner og områder i læreplanerne.

Vi har nogle dejlige udendørsarealer og Naturområder i Rørby, som vi benytter meget i det daglige, til motoriske udfoldelser, og hvad vi ellers finder på.

En dag hos mig kan se sådan ud:
Når børnene kommer tidligt, er der mulighed for at få morgenmad. Børnene leger og hører musik og når alle er kommet, spiser vi gerne formiddagsmad ca. kl. 9.00. Bagefter er det tid til at lave aktiviteter - ude eller inde, som kan variere i forhold til læreplanstema og hvor børnenes fokus er. Vi spiser frokost ca. kl. 11.00 og så er det tid til at sove til middag. Når børnene vågner, er der eftermiddagsmad og leg.

Jeg er en del af en legestuegruppe hvor vi er fem dagplejere, som arbejder sammen. Jeg mødes med de andre dagplejere og deres børn i legestue én gang om ugen, så børnene knytter et fællesskab på tværs af grupperne. Vi leger lege og hvad vi ellers aftaler af andre aktiviteter, som kan laves med flere børn ad gangen.