Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sprogarbejdet

Sprogarbejdet
Sproglig opmærksomhed i dagtilbud 
Sproglige kompetencer grundlægges tidligt i livet. De har ikke kun betydning for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse; de kan også have betydning for deres kommende skolegang og uddannelsesmuligheder. Sprog og kommunikation er også en central del af den kontakt, der er mellem barnet og det pædagogiske personale i dagtilbuddet. 

Det pædagogiske personale er, som en del af dagligdagen, opmærksomme på om barnets sprog udvikler sig alderssvarende, samt hvordan sproget understøtter barnets sociale og personlige udvikling. Også dagtilbuddenes arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan lægger op til, at børns sproglige udvikling er noget, der som udgangspunkt ikke skal arbejdes med isoleret set i et bestemt tidsrum, men noget, der skal tænkes ind den pædagogiske praksis hele dagen. 

Dagtilbuddene skal i arbejdet med at understøtte børns sproglige udvikling overordnet sikre, at læringsmiljøet understøtter børns sproglige interaktioner med det pædagogiske personale og de andre børn. Samtidig skal dagtilbuddet sikre, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene. 

Forældre er fortsat en hjørnesten i barnets liv og udvikling. De sproglige opmærksomheder og tiltag som dagtilbuddet arbejder med, sker naturligt i dialog, og med inddragelse af forældre, så barnets alderssvarende udvikling bliver et fælles mål. Samarbejdet mellem dagtilbud og forældre bygger på tillid og åbenhed, og det er vigtigt at der tages tid til det gode samarbejde. Således er den tidlige indsats og udvikling af barnets sprog tæt koblet med et godt forældresamarbejde. 

Der skal opbygges en fælles forståelse i både dagtilbud og familie af, hvor betydningsfuldt samarbejdet er samt hvor stor en rolle samarbejdet spiller for barnets fortsatte gode udvikling. Forældresamarbejdet hos børn med sproglige vanskeligheder, skal for at sikre en positiv udvikling, være konkret og samles op løbende i fællesskab. 

Arbejdet med den pædagogiske læreplan, herunder arbejdet med børns sproglige udvikling, er reguleret i dagtilbudsloven § 8-9 samt bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i de seks læreplanstemaer. 

Børn og dagplejere er samlet i ring og øver sprog via sang kuffert  en hånd med hæklede små dyr til sanglege med sprog- og sangkuffert

Tidlig opsporing med Sprogtrappen i dagtilbud 
Den tidlige indsats bliver styrket for sprog. Da det er vigtigt at opdage udfordringer så tidligt som muligt, hvis barnets kommunikation og senere sprog, ikke udvikler sig alderssvarende, for at igangsætte indsatser som kan udvikle barnets kompetencer. 

Da dagtilbuddene sikrer at ingen børn med behov for sprogstimulering bliver overset, skal der ske en systematisk refleksion over barnets sproglige ressourcer og udfordringer, samt refleksion over indholdet i de sproglige læringsmiljøer og deres kvalitet. 
Børn med sproglige udfordringer kan identificeres meget tidligt. I dagtilbud etableres en systematik i alle vuggestuer, dagplejere, børnehaver og integrerede institutioner, som skal understøtte den tidlige opsporing af sprog og kontakt-vanskeligheder hos alle børn. 

Systematik i brug af Sprogtrappen skal understøtte pædagogens refleksion over barnets sproglige udvikling, og hvorvidt denne er alderssvarende så tidligt som muligt. Sprogtrappen giver ideer til hvordan pædagogen kan udvikle de pædagogiske lærings-miljøer, allerede når barnet er fra 6 måneder og frem. Sprogarbejdet i kommunen skal på den måde være systematisk, så barnets mulighed for alderssvarende udvikling styrkes så tidligt som muligt. 
 

Sang med fagter i legestuen

I praksis 
Når barnet har været ca. 3 måneder i et dagtilbud, vil det være fordelagtigt at bruge Sprogtrappen til at foretage en sproglig vurdering af barnet. Resultaterne kan være med til at danne et helhedsbillede af barnets sproglige og kommunikative forudsætninger. 

Samtidig vil en så tidlig anvendelse af Sprogtrappen og efterfølgende en løbende anvendelse af denne fx hvert halve år sikre, at der kan ske en tidlig opsporing og indsats i forhold til de børn der har brug for dette. Sprogtrappens trininddeling i halve år betyder, at anvendelse hvert halve år løbende peger på barnets næste sproglige udviklingszone. 

Der skal fortsat udarbejdes og udføres en handleplan specifikt for de børn der foretages sprogstimulerende indsatser for. 
Det pædagogiske personale i dagtilbud anvender Sprogtrappen løbende i forbindelse ved planlægningen af den pædagogiske praksis som led i tidlig indsats. 

Sprogtrappen er en naturlig del af pædagogens værktøjskasse, fordi Sprogtrappen gør det muligt at forholde sig til barnets sproglige og kommunikative udvikling, målt imod hvad et alderssvarende niveau er. Sprogtrappen giver samtidig inspiration til hvilke pædagogiske aktiviteter, der skal være en del af læringsmiljøet for at styrke barnet på de områder, hvor udviklingen ikke er aldersvarende.

Du kan åbne vores dokument og se sprogtrappen visuelt. 

Dokumenter

Sprogtrappen visuelt

Shape Created with Sketch.